Tanker
På min computer ligger der et dokument, der hedder Tanker – og det er lige hvad det er.
Det er startet d. 22 juli 2020, og med jævne mellemrum er der kommet nye afsnit til. Der er ingen indre sammenhænge imellem de enkelte afsnit, jeg er blot blevet forstyrret i min hverdag af studerende, kolleger, tekster eller andet, der har fået mig til stoppe op og overveje min egen forståelse, et didaktisk problem eller andet som pludselig er blevet påfaldende.
Dette nyhedsbrev er ikke udsendt, som jeg normalt gør. Det ville jo ligne spamming, hvis jeg udsendte to nyhedsbreve på tre dage.
Hvorfor så overhovedet udsende det nu? Fordi jeg har studerende, der sidder og skriver eksamensopgaver og jeg kommer i disse afsnit ind på forhold som har været nævnt i såvel skriftlig- som mundtlig vild- og vejledning i de sidste par uger. Her er det så på tryk.