Lærer Nielsen fra Skads

Lærer Nielsen fra Skads har virkelig voldt problemer. Hans håndskrift og er vanskelig, så vi måtte ofte prøve at forstå ham ud fra konteksten, men da hans sætninger også er uhyggelig lange, var dette vanskeligt. Vi kom dog i mål.
Jeg havde undret mig over de to manuskripter i Fyens Stifts literære Selskabs arkiv, men så faldt jeg over følgende i Den Nordiske Folkeskole 1851, nr. 14 Sp 207:
Pris-Opgaven af Fyens Stifts literære Selskab. Over den af dette Selskab under 10 Maj. f. A. udsatte Pris-Opgave: “Hvilke Forandringer i Borger-og Almue-Skolevæsenet ere blevne nødvendige ved de forandrede Forhold i vort Fædreland, og paa hvilken Maade bør de iværksættes?” ere, ifølge Bekjendtgjørelse fra Selskabets Bestyrelse, indkomne fem Afhandlinger; men da ingen af dem ere befundne at have besvaret Opgaven fuldstændig eller ganske tilfredsstillende, har Selskabet ikke kunnet tilkjende nogen af Forfatterne den bestemte Pris-Belønning. De kunne derfor, imod at opgive det betegnende Motto, lade deres Arbeider afhente. Den med Motto; “quicquid agis, prudenter agas, et respice, finem” betegnede Afhandling er imidlertid et værdifuldt Bidrag til Forhandlingerne om Skolesagen, og Selskabet er derfor villigt til at understøtte dets Udgivelse, hvisaarsag Forfatteren anmodes om at navngive sig for Selskabet.
Christen Kold og Jens Andersen Bering, har altså “lade deres Arbeider afhente”, mens Børresen har fået sit retur for at lade det udgive.
De to jeg nu har behandlet, skrev ud fra deres erfaringer som lærere i almueskolen. De tre næste er anderledes: Kold Kolds erfaringsgrundlag er ikke så stort, men det er hans visioner, Bering, der også var lærer, var allerede i 1850 aktiv i debatten om almueskolens forhold, bl.a. ved store landsdækkende lærermøder, mens Børresen havde en langt mere akademisk tilgang til skolespørgsmålet.
Dem vender jeg tilbage til, foreløbig er her min korte redegørelse for Lærer Nielsens tanker om de nødvendig forandringer i Borger- og Almue-Skolevæsenet.