To julekalendere er det blevet til i år.

En til børnebørnene, der er en opdatering af 24 breve som vores ældste søn fik fra Nis Pusling i 1997, og som min mor måske har hjulpet nissen med at skrive.

Og så slutter mit sidste hold i Almen dannelse – KLM deres praktik i denne uge, og har ikke lang tid til at repetere alt det, der er vanskeligt, og som de måske kan bruge i forbindelse med den eksamensopgave, der skal afleveres lige inden jul. De får en repetions-og-tænk-selv-julekalender.

I andre må også gerne kigge med, men det er et internt dokument, og jeg har ikke været særlig striks, med at tjekke rettigheder på det billedmateriale jeg bruger. Hvis nogen føler at jeg har krænket deres ophavsret så skriv – og jeg vil straks fjerne det givne materiale.

Jeg havde egentlig en julekalender mere i tankerne. En meget traditionel julekalender med en gennemgående fortælling og et problem, der skulle løses inden jul. Her skulle alle læreruddannelsens fag i spil for at løse problemet. En sådan kunne bruges som introduktion til de forskellige fagligheder, man som studerende møder på læreruddannelsen. Men måske ville det være mere pasende med en en juni-kalender op til tilmelding til næste års studie.

Normalt regner man med at et minuts video tager en tine at producere. Det kvalitetskrav var der simpelthen ikke tid til her – beklager.

Hvor skal vi hen du?

Den 1. december og vi skal møde de “teoretikere”, der stille de helt centrale pædagogiske og didaktiske spørgsmål.
Nej, de er ikke teoretikere, for de stiller kun spørgsmålene, de spørgsmål som du og jeg må besvare for at kunne fungere som lærere.

Dimissionstale 2022 – om begejstring, altså beåndelse.

I dag skal vi tale om øjne og øre. Og den der netop har øjne og ører vil opdage, at der også bliver talt om dannelse.
Dagens fortælling tager udgangspunkt i den dimissionstale, jeg holdt for de nye lærere i juni 2022.

Mennesket er Aand!

“Hvad er et menneske?” spurgte jeg jer, dengang jeg overtog undervisningen fra Julie, der stak af i utide.
I er ikke de første, der har fået det spørgsmål, og selv om jeg ikke skal undervise mere, vil jeg nok bliver ved med at stille spørgsmålet.

Fremtidsforventningen som vi kan bygge skole på

Vi har læst en tekst “Lærerens møde med eleven”, der, i modsætning til de fleste andre tekster om pædagogiske psykologi, tager udgangspunkt i et menneskesyn.
Men burde alle tekster vi læser ikke gøre dette. Undervisning og opdragelse, altså dannelse vel er netop menneskeliggørelse.

Sygdommen til Døden” eller “Frelsen til Livet”?

Døden er det centrale problem for såvel Kierkegaard som Heidegger. Heidegger kan vi alligevel bygge skole på, men Grundtvig har et helt andet perspektiv – der gør skole til noget helt andet.

Modernitet er ikke nødvendigvis moderne – og omvendt.

Vi lever i modernitet og er omgivet af det moderne, men er det egentlig logisk? Er det moderne udtryk for modernitet og er modernitet altid moderne.
Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad vi mener med begreberne.

Rousseau og Kant – de gamle nisser.

To af oplysningstidens kæmper og to modsætninger.
250 år er gået, og de kan stadig hidse os op.

Hierarkiet, magten og kontrollen.

Vi dykker ned i Renæssancens tænkning og møder her den politiske rådgiver Niccolò Machiavelli.
Hans bog hedder Fyrsten – kunne den have heddet læreren? Det kunne jo være befriende, med en lærebog i at være myndig og sikre sin autoritet. Kan Machiavellis tanker om den autoritære fyrste, hjælpe os, eller er den fra en svunden tid?

Om menneskets værdighed.

Machiavellis tanker var allerede på vej til at blive umoderne da han skrev Fyrsten, for allerede i 1488 var nye tanker blevet udgivet af Giovanni Pico della Mirandola.

Den flade magtstruktur og begyndende demokratiske tænkning.

Endnu en politisk tænker. Han er samtidig med Machiavelli, men helt anderledes. Og så er han englænder og bliver efter sin død helgenkåret af paven.

Reformationens grundlag.

Reformationen, eller reformationerne – for det er faktisk mere komplekst en blot nogle teser på en kirkedør og en rigsdag i Worms – førte til store omvæltninger. Men hvad var det egentlig for en gnist, der fik den romersk katolske kirkes magt til at gå op i røg?

→ Fandens fødselsdag

→ Bankvæsenets historie

→ Helvede

→ Det treetagers verdensbillede

Den frie- og den trælbundne vilje.

Det politiske- og religiøse centrum holder flyttedag og det “jeg”, som Mirandola pegede på som selvbestemmende, står frem og siger: “Det er ikke tilrådeligt, at handle imod sin samvittighed” – heller ikke hvis du risikerer livet.

→ Tese 34 fra “95 nye teser”

→ Da Erasmus kaldte Luther “glimrende” og “uhøflig”

→ En menneskets vilje fri eller trælbunden?

→ Fra: Tænkepauser “Reformationen”

Mellem Jelling og Rom – eller da middelalderen kom til Danmark

En historie om fortælling, dechifrering og didaktik – og hvorledes dette kan give indblik i Danmarks tilslutning til et forenet Europa, og det ganske uden folkeafstemning.

→ Højskolesangbogen.dk

→ Fra Tænkepauser “Europa”

Jesus – hvad ved vi egentlig om ham?

Fortællingerne om Jesus og vores mere eller mindre sikre viden om ham, på baggrund af kilder, der ikke har samme forhold til objektiv sandhed, som man har i vores tid.

→ Fra Tænkepauser “Jesus”

→ Jesus i Lex.dk

Jesus lignelser – de mesterlige provokationer

Jesus fortalte lignelser, men var det moraliserende fortællinger?
Det har jeg meget svært ved at forlige mig med …

→ Jesu lignelser i Lex.dk

Missionæren

Det var Paulus, den romerske statsborger, jøden fra Tarsus i Lilleasien, der bragte kristendommen til Europa.
Ifølge Apostlenes Gerninger, der ser ud til at have sammen forfatter som Lukasevangeliet, er den unge Paulus ivrig efter at forfølge og fængsle de kristne. Men så møder han Jesus …

→ Paulus i Lex.dk

Aksetiden er den kritiske tænknings vugge

Men det er jo 2800 år siden – meget før moderniteten, som ellers er karakteriseret ved kritisk tænkning. Ja, men vuggen stod altså længere tilbage …

Hvad er det gode?

Som lærere har vi med mange andre mennesker at gøre, og vi må bestandig tage stilling til større og mindre konflikter.
Der er også lidt at hente i mit Nyhedsbrev fra 16. maj i år

→ Professionsideal for Danmarks Lærerforening

Demokrati og medborgerskab

Folkeskoleloven taler om Åndsfrihed, Ligeværd og Demokrati og dette fag forbinder kristendomskundskab, med Livsoplysning og Medborgerskab.
Hermed et meget kort forsøg på at forbinde fem vanskelige begreber – hvis de kan forbindes

→ Demokratikanon

→ Det danske demokrati, efter 1849

→ Medborgerskab

→ Lukas 10, 25 – 37

En hest fødes …

– mennesket fødes ikke, det dannes.
Kategorial dannelse, epokale nøgleproblemer almen dannelse – og selvfølgelig sund fornuft og personlig stillingtagen og ansvar.
Men, man kan ikke tale ærligt om det pædagogiske begreb dannelse, hvis man ikke tør tale didaktik – ikke tør tale om hvad undervisning er.

→ En tysker (Thomas Ziehe) prøver at tale om dannelse på engelsk (sandsynligvis i 2007)

→ P1 Eksistens, 13. oktober 2014

Men de “vilde” noget andet med skolen …

I pædagogikkens historie er der en række mænd og kvinder, som har været fremsynede og gjort alt det vilde, som ikke var velset af landets eller skolens ledelse.
Det er de vilde pædagoger, der er ville mere, tænkte og fornyede skolen.

Modernitetens skole

Vi har tidligere været inde på, hvad modernitet vil sige, men hvorledes holde skole i en verden hvor alt flyder – for nu at bringe endnu en modernitetstænkning i spil.
Problemstillingen er modernitet – konkurrencestat og kontrollerbarhed

Resonans – som vi ikke kan lave kurser i

Den tyske sociolog Hartmut Rosa beskriver livet i den moderne verden som et løb op ad en rullende trappe, der kører nedad.
Det er selvfølgelig en udfordring, der er værd at tage med, men …

→ Interview med Hartmut Rosa, KD 13.10.16

Desuden bygger dagens film på to af mine pædagogiske nyhedsbreve:
Skærmen, skyggen og skabelsen 14.05.22 og Fortryllelse 15.08.22

Og det skete i de dage

Sker det mon stadig? Ja, selvfølgelig sker det stadig!
Jeg starter lige med at gentage det vigtigste! Og så …

Fortællingen i dag bygger på den juleaftensfortælling, jeg lavede til Læreruddannelsens julekalender 2020, men den er tilrettet til jer!