For lidt over et år siden, den 20. februar 2019, var alle medarbejder i UCL’s pædagogiske- og samfundsfaglige uddannelser samlet for at igangsætte et arbejde i faglige klynger. Jeg var – og er – noget skeptisk over for ledelsesdiktater om indhold. I en stor organisationer som vores, med mange ledelseslag, har jeg erfaret, at der er en tendens til at iværksætte tiltag, der oftere har til hensigt at understøtte strategiplaner, med abstrakt indhold, end konkret faglig udvikling. Jeg gik derfor ind til klyngearbejdet men en “lad os få det overstået” følelse.

Og så skete der noget underfuldt. Det blev spændende og inspirerende. Jeg landede i en klynge med fem andre, der var lige så tossede som jeg – på deres egne særprægede måder. Vi formulerede en arbejdsoverskrift:  Fortælling som grundlæggende oplevelses-, erkendelses- og identitetsform, og blev, da vi kom fra såvel Jylland som Fyn, enige om at holde vore møder på Kulturøen i Middelfart. Ved det først møde i marts skulle vi hver holde et oplæg på 10 minutter – et oplæg om det vi brændte for. Mit oplæg blev en fortælling om fortællingen i mit arbejde – et oplæg med mange billeder.

Det er dette oplæg, og tankerne bag, der gengives her.

Inden for en måned forventer vi så, at udsende fem tekster og et efterskrift under titlen En unyttig udgivelse …

Husk: Teksten er oprindelig skrevet til de fem klyngemedlemmer og er indholdet fra mit oplæg, samt refleksioner over såvel dette indhold som den form jeg gav det.

Genindspilning af oplæg fra december 2020.