Velkommen i det didaktiske værksted!

Den 19. og 20. april er tæt på. De dage skal jeg holde mit oplæg om dannelse: Lille spejl på væggen der … og det skal laves om. Når det skal laves om, så er der flere grunde:

• Det er i sin oprindelse snart fem år gammelt og der er sket meget i den tid.
• Det skal være bedre og mere provokerende.
• Det skal åbne døre og indgyde mod.

Foreløbig har jeg sikret mig hjælp fra nogle musikalske studerende. Dette har jeg gjort af to årsager. For det første har jeg altid brug for en form for musikunderstøttelse. Ord, toner og billeder skal gerne komplimentere- eller provokere hinanden. Og så har jeg gode erfaringer med at lukke studerende ind i mit didaktiske værksted. Ud over at jeg bliver inspireret, så kan jeg måske give mod til at bryde undervisningens konventionelle former. Når jeg, der ellers er meget konventionel, tør, så vil en ny generation af lærere forhåbentlig også turde.

1. Indholdet er ved at være på plads. Jeg har to mulige rammefortællinger med udgangspunkt i enten H.C. Andersens univers eller Martin Luthers kamp for en nådig Gud. Begge har potentiale og begge vil kræve rigtig meget arbejde i den kommende måned.
2. Selve dannelsesbegrebet skal foldes helt anderledes ud end jeg har gjort tidligere, hvor jeg faktisk kun har forholdt mig til Wolfgang Klafkis dannelsestænkning. Klafki er stadig central, når vi skal have dannelsesbegrebet forbundet med skolen, men begrebets rødder og dets mulige fremtræden i dag må i fokus – før vi ser på skolen som dannelsesinstitution.
3. I morges tegnede jeg et tredimensionelt koordinatsystem, hvor jeg forsøgte mig med modsætninger som Fortid – Fremtid, Lokal – Global og Menneske – Marked. Det kunne slet ikke bruges! Det blev i stedet til en lang liste med sam- og modarbejdende begreber:

• Vækst – Stabilitet
• Myndig – Umyndig
• Civiliseret – Barbarisk
• Tomhed – Fylde
• Kaos – Kosmos
• Masse (plebs) – Individualitet
• Sikkerhed – Tvivl

Listen blev meget længere, den blev slet ikke færdig og skal bruges til at finde mulige billeder, der kan oplyse dannelsesbegrebet.

Og så plejer jeg jo at være på en virtuel dannelsesrejse, forsvundet i et sted i Knossos eller en anden labyrint og fanget i mine egne erindringer, drømme og mareridt. Om dette skal laves helt om, eller blot kan redigeres efter den ramme der vælges, vides endnu ikke, men mon ikke udgangspunktet bliver et andet end Johannes Vermeers Pige med perleørering.

Hjælp søges

Er du kommet til at tænke på noget, mens du læste ovenstående? Svarer det til noget i din hverdag? Så du et skævt billede? Hvis du så noget – så skriv til mig. I de næste to uger samler jeg skitser og alle ideer modtages med tak.