Dannelse, peberkager og perleørering – igen, igen

De sidste to år har jeg i april holdt mit oplæg om dannelse: Lille spejl på væggen der …, for vores første årgang. Oplægget var underligt fra begyndelsen og har udviklet sig hvert år. I år mødes de studerende af en film (se link eller her til venstre) og over 100 billeder, som det er muligt, rent bogstaveligt, at trække røde tråde imellem. Jeg har 500 m rødt bomuldsgarn med! Årets Lille spejl … kan genses her, men luk venligst ørerne for musikken i indledningen (filmen er blevet slettet).

De studerende har fået en tekst at forberede sig på og bagefter får de henvisningen til denne side, hvor der også ligger en tekst og hvor de kan gense de mange billeder de blev mødt af – her med en lille forklarende tekst.

Teksten Dannelse på flere niveauer er en bearbejdning af en tekst der tidligere har været udsendt som nyhedsbrev.

Interesserede der har tid, skal være velkommen i UCL’s lokaler Asylgade 7-9 i Odense onsdag d. 13. april mellem 10 og 12. For at få folk til at møde til tiden har jeg skrevet, at vi begynder 9:58.