Christen Mikkelsen Kold
29. marts 1816 – 29. marts 2016

For at opnå og bevare friheden har vi brug for provokatører. Provokatører der tør tænke selvstændigt, der tør drømme om det gode samfund, der tør handle på deres drømme og som tør tage ansvar. Ikke bare ansvar for dem selv, deres karrierer, økonomi og lykke, men ansvar for fællesskabet. Det er drømmen, der skal bære fællesskabet videre – drømmen om alles lykke.

En sådan provokatør var Christen Mikkelsen Kold, der ville være fyldt 200 år den 29. marts 2016.

Kold var lærer i tiden omkring det danske demokratis fødsel. Det var en tid, hvor skolen havde meget klare læringsmål. Man skulle kunne sin katekismus og man skulle kunne den udenad. På den måde holdt man fantasien i ave og sikrede at alle holdt sig på deres plads. Over for dette satte Kold det levende ord – fortællingen. Han troede på en skole, der byggede på sandhed og virkelighed og han tog udgangspunkt i børnenes evner og trang.

Lige så provokerende dette var for Kolds samtid, lige så naturligt blev det for eftertiden. Det eneste Kold virkelig kan provokere med i dag, var i hans samtid  en selvfølge – nemlig at skolens grundlag er Guds kærlighed og Danmarks lykke.

Artiklen er trykt i sidste nummer af Friskolebladet, der er et specialnummer i anledning af Kolds fødselsdag.

Og lad os så komme ind i kampen. Kampen for den skole, folke- eller friskole, der vil sandhed og virkelighed. Den skole, der vil pirre vore sanser og give oplevelser. Den skole, der vil oplive os, så der bliver herrer i eget liv. Den skole, der vil oplyse os, så vi kan handle fornuftigt. Den skole, der vil sætte vore tanker fri. Den skole, der vil friheden og et værdigt liv. Den skole, der vil en fremtid for os alle.

Tak for inspirationen Christen – og tillykke med de 200 år.