Sidst på dagen i går var jeg til møde i den pædagogiske tænketank Sophia. Vi talte om en, forhåbentlig, kommende konference om lærergerning og læreruddannelse og om hvorledes man kan fortrænge managementsproget og genindføre et pædagogisk sprog der tager udgangspunkt i, at skolen og fagene faktisk har et formål.

Når man ude på skolerne spiller bullshit bingo  så er det sikkert ikke åndsfrihed, virkelyst, demokrati eller erkendelse man skriver på sin spilleplade – det er nærmere trivselsmåling, klasserumsledelse, relationskompetence og teknologiunderstøttelse.

Sådan er det også på læreruddannelsen!

Men heldigvis har vi også studerende, der ikke falder i kompleksitetsreduktionens fælde, men har et håb om og en fornemmelse af, at der bag det hele er sammenhænge og mening.

Jeg får, fra tid til anden, mail fra studerende, der viser en vilje til forståelse og en undren over tingenes tilstand, lige som enkelte tør sprænge de formelle rammer for eksamensopgaver og kaster sig ud i at skrive det eventyr som livet handler om. Den slags kræver mod og overskud – og det skal man have som lærer.

Dette nyhedsbrev er bygget op over indledningen til en eksamensopgave og tre mailkorrespondancer. Hverken de studerendes tekst eller mine svar er redigeret.