Skolelærer Bering i Viby ved Aarhuus
Da jeg startede dette arbejde, var det egentlig kun Christen Kold, jeg havde interesse for. Imidlertid gjorde jeg i maj sidste år et fund på Rigsarkivet, der fik mig til at bevæge mig i en anden retning. Alt dette er beskrevet i Nyhedsbrevet fra 23. august 2024, “På vej tilbage til UCL”.
Jeg er nu kommet til den fjerde af de fem, der i 1850 indsendte en afhandling til Fyens Stifts literære Selskab – Skolelærer Bering!
Han var lige så ukendt for mig, som Palmer, Nielsen og Børresen. Berings afhandling kender vi ikke, men jeg tror, at det er muligt, at rekonstruere hovedtrækkene af denne.
Dette nyhedsbrev er imidlertid helliget personen Jens Andersen Bering, som jeg er kommet tæt på gennem hans deltagelse i skoledebatten i tiden omkring enevældes fald i 1849.
Læs “Skolelærer Bering i Viby”, hvor vi lige får hilst på Poul Palmer igen, og møder endnu en interessant lærer – Hans Schneekloth.