ECTS, LG, KLM, GAK og andet gak
Pædagogisk nyhedsbrev, november 2014
Billedet har ingen samenhæng til teksten, ud over at det også er lidt gak og at det er taget i gården på Vartov. Gården er blevet renoveret og man har heldigvis fjernet de afskyelige sfinxer. Med dette billede må jeg så indrømme, at det var mig, der satte en kattemadskål foran kræet. Historien er følgende: I en periode havde jeg en del arbejde med at lægge alle Grundtvigs tekster på nettet og kom derfor meget på Vartov og overnattede flere gange i deres gæsteværelse. Og så var vores kat altså død og …
Klokken halv fem om morgenen hørte jeg en mor hente eller bringe et barn fra den døgninstitution, der også ligger på stedet. Barnet var helt klart ikke vågen og gik og pev lidt, mens mor prøvede at trøste. Og så blev barnet pludselig helt stille før det udbrød: “Mor – Se missen!” Der skal så lidt til at bringe lidt solskin ind i et barns liv. Da jeg stod op var madskålen fjernet.
Men teksten der gemmer sig bag billedet? Den handler som sædvanlig om mine problemer med at forstå hvad det er jeg selv laver. Men det har været vanskeligere denne gang, for jeg har været nødt til at tale politisk, hvilket jeg ellers har meget svært ved og helst undgår.