Hermed anden del af historien om Skolefrihed.

Da jeg i sidste måned udsendte nyhedsbrevet “The Winner Takes It All”, antydede jeg, at der var endnu en fortælling om skolefrihed – en fortælling som jeg havde glemt, men som tidligere friskolelærer og leder af Friskolernes Kontor, Cecil Christensen, mindede mig om: De stærke Jyders skoler.

Jeg vælger denne gang primært at lade andre fortælle historien, der er omtalt flere steder. Noget af det nyeste er nok Helge Hegnsvads artikel i 4. bind af Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede fra 1967. Jeg har imidlertid valgt en mere episk tekst, Højskolemanden Kristen A. Larsens: En gammel Friskolebevægelse, og suppleret med et uddrag af R. Th. Fengers “De Stærke” i Øster-Snede fra 1847, næsten er samtidig med de begivenheder, der fortælles om. Hvad jeg ikke har taget med i nyhedsbrevet er den danske kirkehistoriker P.G. Lindhardts syrlige bemærkning om  De stærke Jyder i Vækkelser og kirkelige retninger (1978), så den får I her:

“Enden på alle kampe blev imidlertid at den gejstlige front måtte vige, fordi regeringen trods alt helst vilde være upartisk og ikke – hvad der vel bl. a. hænger sammen med tidens revolutionsfrygt – føre tvangspolitikken til den yderste konsekvens; derfor beholdt de vakte Kingos salmebog, Pontoppidans katekisme og Chr. VI’s bibel, lige til nyeste tid. Men det er tvivlsom om de »stærke jyder« virkelig repræsenterede en vækkelse, om ikke deres kamp snarere skyldtes jysk stædighed og bondekonservatisme af samme slags som skabte så meget bryderi for bondereformernes gennemførelse. » Missionssind« havde de ialtfald ikke … “(33-34)

Sådan! Herefter bløder han noget op, og roser næsten bevægelsen – men det må du selv finde og læse.

Hent “Skolefrihed 2. del.”