I 1882 udgav lektor Eckhard Bodenstein fra Padagogischen Hochschule Flensburg en 400 sider lang afhandling Skolefrihed in Danemark – Studien zur Entstehung eines schulpolitischen Prinzips. Det er et underligt skrift at læse, for mens teksten er på tysk, så er alle kildeteksterne, og dem er der mange af, citeret på dansk. I det korte danske resumé skriver Bodenstein:

Det er almindeligt kendt, at Danmark har en grundlovssikret undervisningspligt – i modsætning til skolepligten i de fleste andre sammenlignelige lande. Den konkrete skolefrihed betyder, at undervisningen i den undervisningspligtige alder enten kan foregå i den offentlige skole (folkeskolen) eller i en af de mange private grundskoler (oftest benævnt “friskoler”) eller i hjemmet (hjemmeundervisning). Den offentlige skole er altså juridisk set kun et tilbud – blandt andre.

Og lidt længere nede …

Formålet med denne afhandling har det været at kaste lys over skolefriheden som Danmarks måske mest betydningsfulde skolepolitiske princip og over dens tilblivelse. Hidtil har man stort set arbejdet – og stillet sig tilfreds – med følgende tankesæt: Grundtvig → grundtvigianismen → friskolebevægelsen → loven af 2. maj 1855, den første friskolelov og indførelsen af skolefriheden → friskolerne.

Denne fremstilling, som jeg også har mødt i friskolebevægelsen og i lang tid taget for givet, vil Bodenstein problematisere. Det samme vil jeg i dette nyhedsbrev – men på kun 4 sider. 

Der er imidlertid også en anden fortælling, en fortælling som jeg selv havde glemt, men som fortjener at blive husket. Den kommer i det næste nyhedsbrev. 

Læs Nyhedsbrevet