Det sidste indlæg i Fyens Stifts literære Selskabs priskonkurrence
“Det er en bevæget Tid, vi leve i …” Sådan starter sognepræst Christian Ludvig Børresen sit bidrag til Priskonkurrencen.
Det har været spændende at følge de fem personer, der havde indsendt afhandlinger til selskabet. Både de to helt ukendte skolelærere Poul Palmer og Simon Christian Nielsen og de i samtiden kendte Kold, Bering og Børresen. Men der dukker hele tiden mere op, som kaster nyt lys over skoledebatten i 1850. Eksempelvis skriver Bering som det sidste før sin slutbemærkning:
Om “Familiens og Skolens” Forhold til hinanden findes en læsværdig Artikel i “Dansk Folkeblad” Nr. 7 og 8 for 1847; og Enhver, der endnu maatte nære nogen Tvivl om Vigtigheden af Husets og Skolens inderlige Samvirken, må jeg henvise dertil, hvor denne Sandhed er fuldstændig godtgjort. (s. 42)
Efter at have fundet artiklen, er jeg ret overbevist om, at det må være den, der i 1847 ændrede Berings skolepolitiske syn, og fremkaldte et midlertidigt brud med hans samarbejdspartnere, Kraiberg og Smidt, som beskrevet i Nyhedsbrevet “Skolelærer Bering i Viby” fra 27. maj 2025.
Jeg har lagt artiklen under “Skolehistoriske tekster”.
Dette bliver altså det sidste indlæg om priskonkurrencen i 1850. Det betyder imidlertid ikke, at jeg er færdig med hverken Bering eller Børresen. De er begge interessante personligheder, der har ydet deres til udviklingen af den danske folkeskole, hvorfor jeg håber at kunne vende tilbage til dem.
Det var imidlertid Kolds afhandling, der fik mig på sporet af de to, og det er Kold jeg nu lukker mig inde sammen med, formodentlig resten af året.